Tag flokken med på landet

Oplev samværet, som opstår når I i fællesskab lærer nyt og skaber konkrete objekter med jeres hænder.

Mad & Makværk er et lækkert måltid kombineret med en kreativ workshop med enten linoleumstryk, snitteri eller broderi.

Det handler om at være sammen, smage sammen og skabe sammen. Det hele i lette, uformelle og hyggelige rammer.

Det hele foregår i én glidende manøvre, tilrettelagt så I går herfra med fyldte maver, ny inspiration og en dejlig fælles oplevelse rigere.

Tag vennerne eller familien med – I har spillet bezzerwizzer og rundbold nok… Og det er os’ for børn.

Måltid (frokost eller aften), drikkevarer til maden og workshop inkl. materialer: 450,- kr pr/person. Minimumspris: 2900,- med op til 6 deltagere.

Varrighed: ca. 3 timer

Der er godt med varme på de brændefyrede pizzaovne, den elastiske pizzadej har ventet på køl i flere dage og fyldet er nøje udvalgt med fokus på lokale råvarer, sæson og selvfølgelig velsmag.

Tilberedning af fyld og pizzaer står I selv for, men jeg guider jer selvfølgelig med tips og tricks til både dej, fyld og afbagning.

Med de sprøde og saftige pizzaer ude af ovnen, er I klar til at sætte jer til bords og nyde resultatet.

Hele arrangementet varer ca. 2,5 timer og kan afholdes både til frokost og aften.

Pris, inkl. undervisning, lækre pizzaer og drikkevarer til maden: 295,- pr. person. Minimumspris: 3900,-

Det er altid muligt at justere og redigere i de forskellige arrangementer og pakker. 

Ring eller skriv, så ser vi, hvad der kan passe til jer.

bål, folk, mad